fredag den 23. marts 2018

Hvilken friskristet kaffe skal du have?

Friskristet kaffe er fantastisk, og helt klart noget alle bør prøve og overveje om man ikke skal gå helt over til, istedet for den "gamle" kaffe.

Ikke for at negligere normal kaffe, men der er noget fantastisk over friske bønner.

Men hvilken en skal du have? Friskristet kaffe bliver ofte brugt særligt til filterkaffe, hvor man især kan smage det tydeligt igennem.

Man kan dog med fordel bruge det til espressomaskiner, hvor aromaen bliver mere tydelig og smagen mindre bitter. Der findes både mildere espressokaffer og mere kraftige traditionelle espressokaffer, som også er super gode friske

Derudover kan man overveje en allround kaffe, som både går til maskiner og til almindelig filterbrygning

onsdag den 21. marts 2018

Tampere i alle størrelser

Mange espressomaskiner benytter sig af størrelse 57 og 58mm som filter. De fleste benytter 58mm, som er de officielle industrimål.

Dog er der afvigelser! Bl.a. bruger DeLonghis små espressomaskiner 51mm, og derudover benytter mange af de små maskiner hhv. 49, 52, 53 og 54mm tampere. Det står i manualen til maskinerne og derudover følger der også altid en tamper med.

Det er særdeles vigtigt at tampe kaffen ned i portafilteret, idet man hermed opnår det rigtige tryk og får den ensartede espressokaffe, som giver det gode skud og ligger bund for at lave den perfekte kaffedrik.

Husk desuden: Aldrig tamp/stamp i Bialetti filtre. Det ligger lige til "højrebenet" at tampe kaffen her, men resultatet er blot at kaffen bliver bitter. En bialetti kande kan ikke lave espresso, idet trykket ikke bliver stort nok. Derfor skal man blot føre fingere roligt over kaffen.

søndag den 18. marts 2018

Vandfiltrering

Det kan ikke understreges nok, hvor godt vandfiltrering er og hvor vigtigt det er for god kaffe. Kalk dræber syre, hvilket i kaffens tilfælde betyder at kaffen bliver mere bitter.

Hvis du filtrerer dit vand før kaffe, får du dermed en mere smagfuld og mindre bitter kaffe, hvilket jo er hensigtsmæssigt, i hvert fald for de fleste.

Hvis man har en fuldautomatisk espressomaskine, kan man købe et vandfilter til selve vandtanken. Hvis ikke, er det blevet meget populært med vandfilterkander, som kan halvere hårdheden af vandet.

Flere og flere "ikke-kaffe-folk" er også begyndt at bruge vandfiltrering, idet man har fundet ud af at vi har mange flere pesticider og plastrester i vores vand, end vi har gået og troet. Derfor er vandfiltrering også her en super god ting.

torsdag den 15. marts 2018

God malet kaffe

Normalt anbefaler man at bruge hele bønner istedet for malet kaffe, idet friskheden holdes markant bedre. Man får simpelthen meget bedre kaffe med hele bønner der bliver malet lige inden bryg.

Heldigvis ser man ofte at producenterne pakker kaffen godt og med vakuum, hvilket betyder at kaffen holdes mere frisk.

Hvis man ikke har kværn, kan man derfor godt bruge malet kaffe. Især til Moka bryg, kan man sagtens bruge den malede kaffe

Ved filterkaffe og stempelkaffe, kan det bedst anbefales at male selv, idet de malede udgaver ofte er for fint malede.

Segafredo og Lavazza laver mange af deres topvarianter i malet udgave også

tirsdag den 13. marts 2018

Kaffesirup - go eller no go?

Noget der helt sikkert er kommet på mode de senere år er kaffesirup.

Kaffesirup deler helt bestemt vandene blandt kaffefolk.

På den ene side har man dem der er vilde med sirup, idet det giver sødmen og den ekstra smag til en caffe latte eller til en alkoholisk kaffedrik.

På den anden side har man kaffeentusiasten eller den lidt mere begejstrede kaffefan, som bestemt aldrig kunne finde på at benytte sig af sirup.

Det er svært at give et konkret svar på hvad der er rigtigt og forkert, men hvis man skal tale lidt for sirup, må man sige at det giver en sød og lækker smag. Det er let at benytte, hvor man dog skal passe på at man ikke benytter for meget, idet det er meget drøj. Man kan med fordel benytte den smarte pumpe, som sikrer at man blot giver et enkelt eller to sprøjt.



onsdag den 7. marts 2018

Fuldautomatiske espressomaskiner - Et stort upgrade fra kapsler

Ingen tvivl om at fuldautomatiske espressomaskiner, hvor bønnerne bliver kværnet direkte ned i koppen, er et stort skridt frem fra eksempelvis kapsler

Hele bønner er alfa omega for god kaffe, det er bare et faktum.

Den store svaghed ved de fuldautomatiske maskiner er dog rengøringen, som er svær og som fylder meget for at få den gode kaffe. Vi har lavet en guide til hjælp med netop dette:

Det er vigtigt, at du:
  1. Forebygger kalkaflejringer: Benyt kalkfilter, specielt hvis vandet er hårdt. Kalkfilteret vil typisk halvere den generelle hårdhed i vandet.
  2. Afkalker maskinen - Vi anbefaler, at du afkalker maskinen, når du skifter kalkfilter
  3. Holder brygenheden ren. Brug rensepiller/rensepulver til at holde brygenheden ren. Hvis brygenheden kan tages ud af maskinen, så gør det ofte og skyl den igennem under den varme hane
  4. Holder mælkeenheden ren. Der vil typisk være en renseprogram i maskinen til rensning af mælkesystemet. Nogle producenter anbefaler brug af en særlig rensevæske til mælkesystemerne

Punkt 1,3 og 4 har betydning for smagen: Kalk i vandet neutraliserer de fine syrer i kaffen. Vandet, du brygger med, bør ideelt have en hårdhedsgrad mellem 4-10 dH.

Specielt punkt 3 er væsentligt. Når du brygger kaffe, afsættes der kaffeolier i filtre, brygenheder, kander og termokander. Fjerner du ikke olierne, harskes de og påvirker smagen negativt - vi kender alle smagen af sur og harsk kaffe. I fuldautomatiske maskiner er det specielt brygenheden der er udsat for kaffeolier, og derfor skal den renses. De fleste producenter producerer rensepiller/-pulver, som skal benyttes regelmæssigt. Hvis brygenheden kan tages ud af maskinen, er det meget anbefalelsesværidigt at gøre det ofte og grundigt skylle den under den varme hane.

Alle punkter har betydning for din maskines levetid. Tilkalkning af maskinen ødelægger varmelegemer og pumper. Kaffeolier, du ikke fjerner, ødelægger i længden brygenheden, og tilstoppede mælkesystemer ophører med at virke og bliver - pænt sagt - mindre appetitlige.

OBS: Brug aldrig eddike til afkalkning. Nogle materialer ødelægges af eddike, og særligt brun husholdningseddike kan ødelægge maskinen, da det indeholder sukkerstoffer, som karameliserer ved opvarmning. Helt generelt er eddikesmagen svær at skylle ud af maskinen.


Du finder vores store udvalg af de nødvendige plejeprodukter her

mandag den 5. marts 2018

En mere komplet kaffeoplevelse?

Man kan hvis man vil, lave kaffe der kan være på niveau med kaffernes kaffer, naturligvis også med forbehold for at man har en form for kaffemaskine.

Derudover skal man naturligvis kigge på kaffen. Hvis man ikke vil eller kan få friskristet kaffe, skal man generelt overveje italienske kaffer, som er ristet på den rigtige måde og som fungerer til mælkedrikke og meget andet.

Til en finish på en god mælkedrik, kan man overveje sirup, som giver en sødme og modarbejder bitterheden i en cappuccino eller lignende

Hvis man ikke har en espressomaskine, eller ikke går efter at lave en klassisk "cafedrik", kan man få den gode kaffeoplevelse alligevel. Det vigtigste er en kaffekværn, hvorfor man skal fremskaffe hele bønner. Hele bønner er alfa omega for en god kaffeoplevelse. Derudover kan man nørde lidt igennem, eksempelvis med særligt bryggeudstyr, såsom kedler eller lignende.