onsdag den 31. januar 2018

Elektrisk eller manuel mælkeskummer

Et stort spørgsmål til mælkeskumning:

Skal man vælge at gøre det manuelt eller skal man investere mere i en elektrisk udgave? Begge muligheder har fordele og ulemper, men generelt er der ingen tvivl: Manuelle mælkeskummere giver den bedste skum.

En manuel mælkeskummer med et dobbelskumfilter er en genial opfindelse. Denne mælkeskummer giver en tyk og ensartet mikroskum, perfekt til cappuccinoen.

Elektriske mælkeskummere er gode nok, og lettere og hurtigere at bruge, men her oplever man ofte at mælken bliver delt og ikke bliver den rigtige konsistens. Dette går desværre også lidt udover smagen, ift. hvis man får den perfekte mikroskum.

Husk med mælkeskum at vælg en kaffe, der har noget kraft, ikke bitterhed, men smager igennem mælken på den rigtige måde. Her kan man med fordel vælge en espressokaffe, som har noget fylde i mælkedrikke.

mandag den 29. januar 2018

Rengør din automatiske espressomaskine

Vi vil meget gerne være gode til at guide og vejlede inden for kaffeverdenen på alle områder! Blandt andet derfor har vi udarbejdet små guides til vedligeholdelse af espressomaskiner. Denne 1. del er en lille guide specifikt til vedligeholdelse og rengøring af semiautomatiske espressomaskiner. 

Guide: Rengøring og vedligeholdelse af semiautomatisk espressomaskine

Du skal igennem et par faste rutiner, hver gang du brygger en espresso, og du skal praktisere nogle rutiner en gang imellem.
Læs med her:

Din faste rutine ved hvert bryg

  • Tænd for brygknappen uden filterholderen sidder og skyl gamle kafferester væk
  • Fjern bryghåndtaget og bank den brugte kaffe (pucken) ud med det samme
  • Tør din steamarm af med det samme med en fugtig klud eller en Wipz.
  • Åben steamventilen og blæs/damp mælkerester ud, så den ikke stopper til
  • Har du enkeltkedelmaskine, genfylder du kedlen efter steaming, så varmelegemet aldrig blottes
  • Børst gruppehovedet mindst en gang om dagen – gerne efter hvert bryg, så pakningen ikke tørrrer ud og lækker

OBS: Pibler der kaffe over i filteret, skal du skifte pakning i gruppehovedet. Find en ny pakning her.

OBS: Er steamarmen alligevel stoppet så fyld din skummekande med en opløsning af Rinza og vand og lad armen stå i blød et stykke tid. Skru steamtippen af og skrub røret med en rensebørste. Har du en no-burn arm, skal du dog ikke skrue tippen af, da den er fastmonteret. 

Jævnlig rengøringsrutine
Har din hjemme-maskine en tre-vejsventil/bakflush-funktion skal du backflushe din maskine med fx Cafiza rensepulver mindst
hver 14. dag – café-maskiner dagligt. Sådan gør du: 

  1. Lad vand løbe ud af gruppen og vask den grundigt med din børste
  2. Opløs en teskefuld rensepulver eller to i dit blindfilter og sæt filterholderen i maskinen
  3. Aktiver brygcyklus i 10 sekunder eller 5 sekunder ved fuldt brygtryk
  4. Lad pulveret virke i mindst 10 sekunder
  5. Tag filterholderen af bryghovedet og aktiver brygcyklus indtil brygvandet er klart og rent
  6. Skyl sæberester og skum af blindfilteret og sæt filterholderen på bryghovedet igen
  7. Gentag fem gange - denne gang med rent vand uden rensemiddel i blindfilteret
  8. SLUT: De første par espressoer efter backflush smider du ud 

OBS: Hæld aldrig rensepulver i maskinens tank! 

onsdag den 24. januar 2018

Zassenhaus - klassisk tysk kværn

Zassenhaus er verdenskendt, stort set på niveau med Peugeot.

De laver højkvalitets håndkværne efter helt klassisk stil.

Den klassiske håndkværn med skuffe i bunden er altid en stilfuld sag, og her har Zassenhaus deres "Brazil" model, der virkelig sætter en flot retrostil over køkkenet. Derudover er Santiago også et godt og muligvis lidt mere moderne valg.

Udover klassiskerne, har de også lavet en stor andel af mere moderne kaffekværne. Fælles for dem alle er at de har sydamerikanske landenavne eller bynavne, såsom Caracas, Lima og Havana. Netop Havana er en helt speciel kværn, der er lavet til mokkabrygning, idet den kan male finere.

Kig efter Zassenhaus kværnene ude ved din familie eller ven, og derefter kan det være svært at forestille sig at den ikke kan passe ind i de fleste husstande.

mandag den 22. januar 2018

Billig italiensk kaffe

Er pris = kvalitet inden for kaffeverdenen og kaffebønner?

Ofte ja, men langt fra altid.

Der er det traditionelle Lavazza, som er et lidt dyrere mærke, men hvor kvaliteten bestemt også er i top! Segafredo er markant billigere, og det kan muligvis også godt smages lidt ift Lavazza.

Men hvad med de helt billige espressokaffer? Et mærke som De Roccis laver klassisk italiensk espressokaffe, kraftigt, og til en meget lav pris. Men er det ok?

Svaret er tvetydigt. På den ene side tenderer alt kaffen til bitterhed, som de færreste kan lide. På den anden side, er meget af kaffen rigtig god i mælk, idet kraften er godt tilstede. Derfor kommer det meget an på hvem man er. De har den helt kraftige Rosso kaffe og så har de den noget mildere Oro kaffe

Derudover er der også et mærke som Carraro, der har lavet deres Delizia kaffe.

fredag den 19. januar 2018

Vandfiltrering - hvor vigtigt er det

Vandfiltrering er særdeles godt, både for din kaffemaskine, men også bare til almindeligt drikkevand. Vandfiltre kan halvere dit vands hårdhed, og derudover også reducere tungmetaller, pesticider og klor i dit vand! Find vores udvalg her til landets laveste priser:

Nedenfor ses en video, der viser hvor effektivt filteret faktisk er https://www.youtube.com/watch?v=F9t_b5jnc40

tirsdag den 16. januar 2018

Espressokaffekværn

Hvis du skal have en god espressokværn, skal du overveje flere ting.

Ved espresso er det særdeles vigtigt, at kværnen kan male fint og ensartet nok. Derfor er kværnen nærmest det vigtigste ved brygning her.

Der findes espressokværne i mange forskellige prisklasser. En super god starter kværn til espresso er Baratza Encore, som er en super god kværn til prisen.

Hvis man går lidt op, kan man overveje Vario kværnen, som er den allermest populære kværn til private espressomaskiner. Derudover er et undervurderet Eureka, som laver højkvalitetskværne. Sidst men ikke mindst er der et etableret mærke som Macap, der også laver produkter af højeste kvalitet.

Der findes også de helt store kaffenørder, som foretrækker at kværne selv. Det er bestemt muligt og det er her man utvivlsomt får det allerbedste resultat. Det er dog hårdt og kræver at man kværner længe, for at få kaffen fin nok. Det kan Comandante kværnen eksempelvis.

lørdag den 13. januar 2018

Rengøring af kaffekværn

Mange tænker at det kun er maskinen man skal rengøre og rense ofte. Det er naturligvis også det vigtigste, men derudover skal man også tænke over sin kværn

Der kommer efterhånden til at sidde mange rester og kaffeolier i kværnen, og dette ødelægger ensartetheden i bønnerne, hvilket skader smagen.

Urnex, den store producent af verdens bedste plejeprodukter til din espressomaskine, har tænkt over denne problemstilling og opfundet Grindz. Grindz renser kværnen og man kører det blot igennem ligesom almindelige kaffebønner. Nødvendighed for at få den gode kværning hver gang.

Men kan man overhovedet gøre en kaffekværn ren på traditionel vis? Det er et spørgsmål, men Grindz er den bedste ide. Der er ikke nogle plejeprodukter, der det mindste kan måle sig med denne kvalitet

onsdag den 10. januar 2018

Star Wars kaffeudstyr!

Merchandise kan sommetider være irriterende og belastende, sommetider varer af dårlig eller dårligere kvalitet.

Normalt er der ikke meget merchandise inden for kaffebranchen, men nogle franchises er så stærke, at de også kan slå igennem her.

Netop Star Wars er så stærk en franchise og et brand, og de har i samarbejde med Australske KeepCup lavet forskellige kopper. De har eksempelvis lavet en kop formet og med helt samme farver som droiden R2D2.

Derudover har de også lavet en kop tilegnet den måske mest ikoniske filmskurk nogensinde, Darth Vader

Keepcup er en super god ide og innovativ smart måde at få varm kaffe to go. Denne løsning er naturligvis ikke lige så holdbar som termokanden, men kaffens smagskvalitet er alt andet lige bedre med KeepCup idet det er glas.

mandag den 8. januar 2018

Chemex - hipsternes amerikanske mærke

Chemex er noget af det allermest populære for kaffeentusiasterne, og på kaffebarer over hele verdenen, benytter man deres kander og filtre, hvor man med en særlig pour over teknik, får en super god filterkaffe

Chemex er et af de store amerikanske kvalitetskaffemærker, ligesom Aeropress og Urnex. Aeropress er kaffebryggeren der rent faktisk revolutionerede måden at lave kaffe på, og er den eneste rigtige nyopfindelse inden for kaffebrygning i mange år.

Urnex laver simpelthen bare de bedste produkter til rens og afkalkning af espressomaskiner,  og har stor succes med at sælge det til kaffebarer over hele verdenen.

Chemex kanderne er flotte, smarte og har et tykt glas, der betyder at kaffen får den helt rigtige temperatur. Brug deres filtre og brug kaffe malet til filter for at få den optimale kaffeoplevelse.

fredag den 5. januar 2018

Man skal filtrere sit vand til kaffe - men hvordan?

Vi anbefaler altid at benytte sig af vandfiltrering i espressomaskiner af flere årsager. Først og fremmest er maskinens værste fjende kalk. Maskinen bliver ødelagt af kalken, og med vandfiltrering kommer der stort set kalkfrit vand ind i maskinen.

Det store spørgsmål er om man skal benytte filtreret vand i en vandfilterkande, eller benytte sig af et vandfilter direkte i vandbeholderen. Ved fuldautomatiske maskiner kan man oftest benytte sig af filtre til både SiemensDeLonghiJuraSaeco og Krups maskiner. Dette er en en god mulighed, især hvis forbruget ikke overstiger ca. 8 kopper dagligt.

Ved semiautomatiske maskiner derimod, kan man typisk ikke benytte et vandfilter direkte i vandbeholderen. Her kan man benytte sig af en vandfilterkande, som filtrerer vandet særdeles effektivt. Producenterne af disse vandfilterkander er Brita og BWT, som samtidigt er de førende på verdensplan. Mange foretrækker dog også at bentytte sig af direkte vandtilslutning med et filter tilknyttet her, hvilket også er en meget effektiv metode og god mulighed, hvis man har en større enten semiautomatisk eller manuel espressomaskine

Det gode råd
Fuldautomatiske maskiner:
  • Hvis din maskine kan indeholde et vandfiler, så benyt et sådan. Hvis din maskine ikke kan indeholde vandfiler, så benyt en vandfilterkande.

Semiautomatiske eller manuelle espressomaskiner:
  • Her anbefaler vi at man benytter sig af vandfiltrering igennem en vandfilterkande eller en direkte vandtilslutning.

onsdag den 3. januar 2018

Tampere

Hvorfor er det vigtigt at stampe/tampe sit espressoshot grundigt inden man laver den gode espresso?

Tampningen er den vigtigste del ved at lave et godt espressoshot. Udover kværnen faktisk. Kværnen er den der bestemmer topkvaliteten, idet ensartetheden samt hvor fint den maler, betyder alt for smagen samt det rigtige tryk

Hvis man dog ser bort fra kværnen, og fokuserer på selve tampningen, er det vigtigt med den rigtige.

Først og fremmest er det vigtigt at størrelsen på tamperen er den rigtige. Der findes tampere i 49mm, 51, 52, 53, 54, 57 og 58mm og formentligt også andre størrelser. Men disse er de mest almindelige.

Derudover skal man overveje hvor tung man ønsker sin tamper. Skal den være lavet af aluminium, og være lettere, end hvis den fx. er udført i træ? Det er ofte smag og behag, men typisk vil en nørdet entusiast sige at man skal have en god tung tamper for at kunne trykke, uden at lave kaffen bitter.

Motta er topproducenten af tampere, ligesom med så meget andet baristaudstyr, og de laver højkvalitetstampere i både aluminium og træ