fredag den 17. november 2017

Vedligehold din espressomaskine

Du har en espressomaskine, som skal fungere optimalt i mange år, og vi har skrevet en lille, overskuelig guide til dig med de
vigtigste rutiner, der får din maskine til at fungere optimalt og længst muligt. Ikke mindst sikrer du, at maskinen leverer den bedst mulige kaffeoplevelse uden uhensigtsmæssig bismag

Du skal igennem et par faste rutiner, hver gang du brygger en espresso, og du skal praktisere nogle rutiner en gang imellem.

Læs med her!
Tænd for brygknappen uden filterholderen sidder og skyl gamle kafferester væk
Fjern bryghåndtaget og bank den brugte kaffe (pucken) ud med det samme
Tør din steamarm af med det samme med en fugtig klud eller en Wipz.
Åben steamventilen og blæs/damp mælkerester ud, så den ikke stopper til
Har du enkeltkedelmaskine, genfylder du kedlen efter steaming, så varmelegemet aldrig blottes
Børst gruppehovedet mindst en gang om dagen – gerne efter hvert bryg, så pakningen ikke tørrrer ud og lækker
OBS! Pibler der kaffe over i filteret, skal du skifte pakning i gruppehovedet. Find en ny pakning her.
OBS! Er steamarmen alligevel stoppet så fyld din skummekande med en opløsning af Rinza og vand og lad armen stå i blød et stykke tid. Skru steamtippen af og skrub røret med en rensebørste. Har du en no-burn arm, skal du dog ikke skrue tippen af, da den er fastmonteret.
Lad vand løbe ud af gruppen og vask den grundigt med din børste
Opløs en teskefuld rensepulver eller to i dit blindfilter og sæt filterholderen i maskinen
Aktiver brygcyklus i 10 sekunder eller 5 sekunder ved fuldt brygtryk
Lad pulveret virke i mindst 10 sekunder
Tag filterholderen af bryghovedet og aktiver brygcyklus indtil brygvandet er klart og rent
Skyl sæberester og skum af blindfilteret og sæt filterholderen på bryghovedet igen
Gentag fem gange - denne gang med rent vand uden rensemiddel i blindfilteret
SLUT! De første par espressoer efter backflush smider du ud

Ingen kommentarer:

Send en kommentar