Normalt tænker man at kaffebønnen eller bryggemetoden er det væsentlige, når man skal brygge god kaffe. Det er også fuldstændig korrekt, men andre faktorer er også vigtigt for at få den gode kop.
Vandet er selvfølgelig vigtigt, og en faktor som de fleste er blevet meget opmærksom på. Men kopper og kvaliteten af dem, er også en meget vigtig og formentlig undervurderet ift. kaffebrygning.
Tykkelsen af kopperne er enormt vigtigt. Hvis kopper er tynde, holder de knap så godt på varmen, hvilket betyder at kaffen lynhurtigt bliver kold og dermed udvikler bitterhed. Når porcelænen er tyk og af høj kvalitet, opretholder man en god temperatur, hvorfor kaffekoppen er optimal.
Derudover skal man naturligvis også overveje hvor meget man fylder i sin kop, om det er til en espressokop (50-80 ml) eller om det er en cappuccino/flat white kop.
Blog om Absolut Kaffe, vores produkter og vores ønske om at levere italienske kvalitetskaffer til markedets laveste priser.
mandag den 30. juli 2018
fredag den 27. juli 2018
Vigtigheden af vandfiltrering
Vandfiltrering er særdeles godt, både for din kaffemaskine, men også bare til almindeligt drikkevand. Vandfiltre kan halvere dit vands hårdhed, og derudover også reducere tungmetaller, pesticider og klor i dit vand!
Brita er verdens førende brand inden for vandfiltering i husstandene, som er en metode der fungerer lige så godt som professionel vandfiltrering.
Nedenfor ses en video, der viser hvor effektivt filteret faktisk er :-)https://www.youtube.com/watch?v=F9t_b5jnc40
mandag den 16. juli 2018
Guide til rengøring og vedligeholdelse af semiautomatisk espressomaskine
Guide: Rengøring og vedligeholdelse af semiautomatisk espressomaskine
Du skal igennem et par faste rutiner, hver gang du brygger en espresso, og du skal praktisere nogle rutiner en gang imellem.
Læs med her:
Din faste rutine ved hvert bryg
- Tænd for brygknappen uden filterholderen sidder og skyl gamle kafferester væk
- Fjern bryghåndtaget og bank den brugte kaffe (pucken) ud med det samme
- Tør din steamarm af med det samme med en fugtig klud eller en Wipz.
- Åben steamventilen og blæs/damp mælkerester ud, så den ikke stopper til
- Har du enkeltkedelmaskine, genfylder du kedlen efter steaming, så varmelegemet aldrig blottes
- Børst gruppehovedet mindst en gang om dagen – gerne efter hvert bryg, så pakningen ikke tørrrer ud og lækker
OBS: Pibler der kaffe over i filteret, skal du skifte pakning i gruppehovedet. Find en ny pakning her.
OBS: Er steamarmen alligevel stoppet så fyld din skummekande med en opløsning af Rinza og vand og lad armen stå i blød et stykke tid. Skru steamtippen af og skrub røret med en rensebørste. Har du en no-burn arm, skal du dog ikke skrue tippen af, da den er fastmonteret.
Jævnlig rengøringsrutine
Har din hjemme-maskine en tre-vejsventil/bakflush-funktion skal du backflushe din maskine med fx Cafiza rensepulver mindst
Har din hjemme-maskine en tre-vejsventil/bakflush-funktion skal du backflushe din maskine med fx Cafiza rensepulver mindst
hver 14. dag – café-maskiner dagligt. Sådan gør du:
- Lad vand løbe ud af gruppen og vask den grundigt med din børste
- Opløs en teskefuld rensepulver eller to i dit blindfilter og sæt filterholderen i maskinen
- Aktiver brygcyklus i 10 sekunder eller 5 sekunder ved fuldt brygtryk
- Lad pulveret virke i mindst 10 sekunder
- Tag filterholderen af bryghovedet og aktiver brygcyklus indtil brygvandet er klart og rent
- Skyl sæberester og skum af blindfilteret og sæt filterholderen på bryghovedet igen
- Gentag fem gange - denne gang med rent vand uden rensemiddel i blindfilteret
- SLUT: De første par espressoer efter backflush smider du ud
OBS: Hæld aldrig rensepulver i maskinens tank!
mandag den 9. juli 2018
Bialetti - Den populære klassiker der igen har vundet
Bialetti har virkelig vundet popularitet i de senere år, hvor det i Italien har været en klassiker i utallige år og en del af et hvert italiensk køkken. Med denne kan man både lave den kraftige kaffe eller en lækker mælkedrik
Vigtig information om Bialetti:
Vigtig information om Bialetti:
Ved Bialetti mokakander er det værd at notere forskellen på rustfrit stål og aluminium.
Venus er lavet i rustfrit stål, og har dermed et mere "rent" udseende. Venus virker til alle varmekilder (inkl induktion). Ved Venus er det vigtigt at diameteren på ens komfur, ikke er så stor at den ikke kan "fange" kanden. Diameteren på kanderne er listet op nedenfor:
Venus 4 kop: Diameter = 9 cm
Venus 6 kop: Diameter = 10 cm
Venus 10 kop: Diameter = 12 cm
Moka Express er udført i aluminium, og har dermed et mere "råt" udseende. Moka Express virker til gas, keramik og elektriske komfurer. Den virker IKKE til induktion.
Det anbefales at man hælder de første 4-5 brygninger ud, da kanden udskiller nogle metaller ved de første brygninger. Man kan med fordel bruge billig kaffe, og derefter udskifte kaffen ved hver anden brygning/udrensning de første 4-5 gange. Dette gælder for begge typer kander. Når denne proces er gennemgået, laver Bialetti kanden fremragende kaffe igennem mange år.
mandag den 2. juli 2018
Guide til Cold Brew kaffen
Her følger en kort guide til den moderne og spændende bryggemetode “Cold Brew"
Sommeren står for døren, og forhåbentligt følger der hermed også en pæn varme med. Det medfølger ofte en større hang til læskedrikke, og ofte også en mindre trang til den varme kaffe. Man skal naturligvis stadigvæk have sin kaffe og have sin koffein, og man kan dermed med fordel "slå to fluer med et smæk" og prøve at brygge cold brew Kaffe
Hvad er cold brew og hvorfor cold brew?
Cold Brew kaffe, er som navnet indikerer, kaffe der er brygget med koldt vand (eller stuetemperatur). Det vigtige er sådan set blot at kaffen ikke er oppe i nærheden af kogetemperatur som ved almindelig kaffebrygning.
Udover temperaturforskellen, er den anden væsentlige forskel fra traditionel kaffebrygning bryggetiden. Et bryg kan tage helt fra 2 - 24 timer, afhængig af hvilken metode du vælger at brygge på. Hermed udvikler kaffen den helt karakteristiske smag, der kendetegner denne bryggemetode. Smagen er mere blød, frugtig og sød, og uden den beske syre, som man oftere kan opleve ved almindelig kaffebrygning.
Fremgangsmåde
Vi er meget nye i cold brew kaffe, hvor der findes et hav af metoder til at brygge, som har hver sin karakteristika og særlige smag. Derfor vil vi fokusere på bryg med Hario Cold Brew og bryg med den metode der kaldes immersion cold brew
Ved immersion kaffebryg, skal man faktisk ikke benytte noget særligt udstyr, men blot det normale grej som man benytter til filterkaffebrygning.
Man kan ved denne metode blot nedsætte kaffen i kold vand i en kande, røre rundt og derefter sætte kanden i køleskabet i et vilkårligt antal timer (fx 10-12 timer). Herefter skal man hælde kaffen igennem et filter og herefter er den klar til servering, gerne med isterninger.
Hvis man benytter Hario Cold Brew skal man blot:
Tilføje 120g malet kaffe i kaffefilteret
Hælde vand over
Lade den stå i køleskabet i op til 24 timer
Server med isterninger
Anbefalinger
- Mal selv kaffen - i nærheden af stempelmalingsgrad
- Benyt 100 % arabica kaffebønner
- Man kan med fordel overvåge en brygger som Hario Cold Brew
- Husk at brug en del mere kaffe end normalt. Faktisk er det ca. det dobbelte man skal benytte (omkring 110-120 g til 1 liter cold brew)
Lille sjov fakta
Pga. den lange bryggetid, udvikler cold brew kaffe et markant højere koffeinindhold end kaffe brygget på almindelig vis.
Så det er faktisk bare at prøve det! Jeg vil gerne garantere at man typisk vil blive positivt overrasket over smagen, især hvis man er lidt skeptisk over den noget utraditionelle måde at brygge kaffe på. Jeg var i hvert fald selv i samme boldgade, og blev særdeles positivt overrasket, især som læskedrik, hvor den gør sig fantastisk i sommervarmen!
Abonner på:
Opslag (Atom)